Handelsbetingelser

Opdateret d.1 august 2023

 

Generelle oplysninger

Cvr: 41052872
Navn: Lindebæk Smykker
E-mailadresse: Emma@lindebaeksmykker.dk
Virksomhedens registrerede adresse: Nordborggade 33, 2 th. 8000 Århus C
OBS privat adresse

Nedenstående forretningsvilkår er gældende for kunder, der bestiller smykker via www.lindebaeksmykker.dk hos Lindebæk Smykker. Når du foretager en bestilling, accepterer du de angivne vilkår og betingelser. Vi opfordrer dig derfor altid til at gennemlæse vores vilkår, inden du afgiver din bestilling.

Bestilling

Kunder kan placere ordrer på www.lindebaeksmykker.dk, hvor vores online butik er tilgængelig 24 timer i døgnet. Ordrer, der placeres i weekenden eller på nationale helligdage, vil blive behandlet og afsendt den næstkommende arbejdsdag. Når du har gennemført din ordre, vil du automatisk modtage en ordrebekræftelse via e-mail. Før du bekræfter din ordre, har du mulighed for at redigere dine oplysninger og ordre. Når du har godkendt din ordre og afsluttet betalingen, er det ikke længere muligt at foretage ændringer. Hvis du alligevel har behov for at foretage rettelser, bedes du venligst kontakte vores kundeservice på e-mail; kontakt@lindebaeksmykker.dk

Betaling

Lindebæk Smykker accepterer følgende betalingsmetoder:

  • Mobilepay,
  • VISA/Dankort
  • Mastercard

Betalingen trækkes fra din konto, når varen er afsendt. Alle beløb er angivet i DKK (danske kroner) og inkluderer moms.

For at sikre dine betalingsoplysninger anvender vi en godkendt betalingsserver, der krypterer alle dine kontoinformationer. Dette betyder, at dine oplysninger er beskyttet, og de kan ikke læses af uautoriserede personer.

Når din bestilling er gået igennem, trækker vi beløbet og du får tilsendt en ordrebekræftelse på mail. Finder du ikke din ordrebekræftelse i din indbakke, bedes du tjekke dit spam filter.

Alle priser er inklusiv 25 procent moms. Vi tager forbehold for trykfejl, afgifts- og valutaændringer.

Levering

Vi tilbyder dig muligheden for at få din pakke leveret via følgende transporttjenester:

  1. PostNord: Levering inden for 1-2 dage.
  2. DAO: Levering inden for 1-3 dage.

Ved køb for mere end 499 kr tilbyder vi gratis fragt med DAO til pakkeshops. Når din ordre er afsendt, vil du modtage en mail som bekræftelse. Hos Lindebæk Smykker sikrer vi, at din ordre bliver sendt inden for 72 timer efter ordreafgivelsen. Bemærk, at de angivne leveringstider er vejledende og kan variere. Vi anbefaler, at du er ude i god tid, især omkring Black Friday og jul, da der kan være ekstra pres på pakkeriet og postbuddene. Dette sikrer, at du får din pakke til tiden.

Smykkernes farver

Vi vil gerne gøre opmærksom på, at der kan forekomme små nuanceforskelle mellem farverne på billederne og de faktiske farver på smykkerne og stenene. Ikke desto mindre bestræber vi os på at sikre, at farverne på billederne afspejler virkeligheden så præcist som muligt.

Returret

I juleperioden har vi udvidet returpolitikken, så alle ordre bestilt i november-december kan returneres indtil d.15 januar. 

På vores webshop tilbyder vi 14 dages fuld returret for varer, der er købt på www.lindebaeksmykker.dk gælder dog ikke speciallavet smykker så som indgraverede smykker. Returperioden begynder den dag, hvor ordren er blevet afsendt. Køberen står selv for at afholde omkostningerne i forbindelse med returnering. Ønsker du at fortryde dit køb, skal du meddele det til os senest 14 dage efter købet via e-mail på kontakt@lindebaeksmykker.dk. Du har yderligere 7 dage til at returnere varen efter din meddelelse om fortrydelse. Ved returneringen skal du anvende den samme æske, som du har modtaget dit smykke i. Du skal altid vedlægge en seddel med dit ordrenummer sammen med returvaren. Alle pakker skal sendes med tracking og til vores adresse med DAO. 

Når vi har modtaget din fortrydelsesmeddelelse, vil vi behandle den så hurtigt som muligt inden for en periode på 14 dage. Vi kan tilbageholde betalingen, indtil vi har modtaget og inspiceret varen. Venligst udfyld formularen og send den sammen med varen ved returnering. Du kan finde vores returportal her.

Vær opmærksom på, at hvis du ønsker at returnere en vare, skal den være i samme stand som ved modtagelsen. Dette betyder, at du ikke må tage varen i brug, før den returneres.

Pakker kan kun sendes retur til vores adresse, IKKE posthuse.

Returret i forbindelse med gaver

Køber du en gave og derfor har brug for længere returret, skal du som kommentar til din ordre, skrive “gave” og hvilken dato den gives. Hvis datoen ikke bliver oplyst ved bestillingen, starter de to ugers returret så snart odreren er leveret. 

Returret i forbindelse med 3 for 2 tilbud

Ønsker du at returnere den gratis vare, udstedes der ingen refusion. Hvis du returnerer en af ​​de andre varer, vil du få refunderet beløbet for det pågældende produkt, minus værdien af ​​det gratis produkt på det tidspunkt, du købte det.

Adventskalendre

Adventskalendre kan ikke returneres. Vi kan derimod ombytte til et tilgodebevis hvis den er uåbnet. Skulle det ske at du har nogle smykker fra Lindebæk Smykker i forvejen, kan du notere det i din ordre. Vi kan ikke ombytte efter afsendelse. Du kan ikke benytte andre rabatter sammen med adventskalendrene da der i forvejen er store besparelser.

Reklamation

Hvis du har en klage vedrørende et af vores produkter, som er købt i vores webshop, bedes du kontakte os på følgende e-mail: kontakt@lindebaeksmykker.dk 

Vi følger den danske købelov og tilbyder reklamationsret, som dækker fejl i materiale og/eller fabrikation, men ikke slid eller selvforvoldte skader. Bemærk, at reklamationen ikke gælder for fejl eller skader, der er opstået på grund af forkert behandling af produktet.

Lindebæk Smykker vil dække returneringsomkostningerne i et rimeligt omfang, såfremt reklamationen er berettiget. Vi forbeholder os retten til at afhjælpe reklamationen ved at erstatte den defekte vare med en ubeskadiget vare i stedet for at refundere købssummen. Med andre ord, vil din vare blive repareret, eller du vil modtage en ny vare som erstatning, hvis din reklamation er berettiget.

Ansvarsbegrænsning: Vi tager forbehold for eventuelle prisstigninger, ændringer i afgifter, valutakurser, udsolgte og udgåede varer samt tastefejl.

Forgyldte smykker vil med tiden patineres og dette anses ikke som reklamation. Det er meget forskelligt hvor længe guldet holder, da det kommer an på hvor meget du bruger smykket og hvor god du er til at passe på det. 

Læs vores smykkeguide og lær hvordan du passer bedst muligt på dine smykker, så de holder sig smukke længst muligt.

Garanti på vandfaste smykker

Vi siger ikke at vores vandfaste linje er vandfaste for sjov, vi mener det faktisk!
Vores vandfaste smykker er bestående af stainless steel og er omfattet af 6 måneders garanti. Så hvis dine smykker mister farven indenfor 6 mdr, sender vi dig straks et nyt smykke.
Alt du skal er gøre er at sende en e-mail til vores kundesupport: kontakt@lindebaeksmykker.dk

Den gyldne tone på forgyldte smykker kan blive lidt mørkere efter brug, men den falmer ikke. Garantien dækker ikke smykkeskader eller ridser.